HVAD KAN MAN GØRE VED STEMMEVANSKELIGHEDER?
-
Træk vejret med maven.
-
Åben munden godt op, når du taler.
-
Tal ikke for hurtigt – det overanstrenger nemlig stemmen.
-
Dæmp støj (radio, tv etc.), så du ikke behøver at tale for højt.
-
Gurgl gerne med saltvand.
-
Spis mange gulerødder (A-vitamin påvirker slimhinderne positivt).
-
Brug tegn, fløjt eller gå hen til den person, du vil tale med.
-
Det er bedre at synke i stedet for at rømme sig eller hoste.
-
Undgå synge for højt og for kraftigt og i for stort omfang.
-
Brug tyggegummi med måde – det kan overanstrenge musklerne i taleorganerne.
-
Råben og skrigen og efterligning af forvrængede stemmer (fx Anders Ands) er skadelig for stemmen.
-
Lyt dig frem til, hvordan din stemme lyder bedst og mærk efter, hvornår det føles mest behageligt at bruge stemmen.
MELLEMØREPROBLEMER – HVAD BØR MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
-
Vær tæt på dit barn, når du taler.
-
Sørg for god øjenkontakt.
-
Giv barnet mulighed for at mundaflæse.
-
Sørg for gode lysforhold (lyset skal falde på ansigt og hænder).
-
Tal i korte enkle sætninger.
-
Tal klart og tydeligt – og ikke for hurtigt.
-
Gentag eller brug andre ord for at undgå misforståelser.
-
Undgå baggrundsstøj (tv, opvaskemaskine, computer og lignende).
-
Tal eventuelt lidt højere.
-
Se nedenfor om billedbogen “Den lille flodhest”.
STAMMEN – HVORDAN KAN DE VOKSNE HJÆLPE?
-
Vær en god talemodel (tal langsomt og anvend korte enkle sætninger).
-
Giv dig tid i samværet med barnet.
-
Hold pauser.
-
Lad være med at stille for mange spørgsmål. Brug derimod konstaterende sætninger, fx i stedet for at spørge /Har du set den lille fugl oppe i træet?/ kan du sige /Der sidder en lille fugle oppe i træet/.
-
Hold øjenkontakt.
-
Lad være med at rette, afbryde eller sige ordene. Vent.
-
Giv gode samtaleregler (tal efter tur: når du taler, så lytter jeg og omvendt).
-
Tal med barnet om stammen, når barnet har opnået en bevidsthed om stammen. Ellers føler dit barn sig alene med sin stammen og den kan blive værre. Man kan fx læse sammen i bogen “Mikkel, en dreng der stammer”.
-
Se nedenfor om billedbogen “Mumle”.
HVORDAN HJÆLPES BARNET MED AT UDVIKLE SPROGFORSTÅELSEN?
-
Sørg for at have barnets opmærksomhed, når du vil formidle noget.
-
Brug højtlæsning, sange, bevægelseslege, fingerlege, som passer til barnets udviklingsniveau.
-
Giv opmuntring og ros! Så giver du barnet selvtillid og sproglig kompetence.
-
Tal med barnet om det, de oplever i enkle korte sætninger. Husk kropsprogets betydning.
-
Giv barnet rig anledning til “førstehåndserfaringer”. Barnet skal se, røre, gøre og høre.
HVAD KAN MAN GØRE VED FORSINKET SPROGUDVIKLING?
-
Hørelsen undersøges.
-
Fang barnets nysgerrighed. Morsom ordtilegnelse kan foregå ved hjælp af sprogposer (sangposer, begrebsposer, eventyrposer og lignende). Det giver mulighed for at tale om overbegreber, flertalsformer, udsagnsord osv.
-
Læs meget og læs varieret. Hvis barnet ikke er interesseret i bøger, så prøv at forbinde oplæsningen med en leg. Hvis det fx er en bog, hvori der medvirker dyr, så kan barnets interesse ofte skærpes, hvis man anvender plasticfigurer eller lignende af de pågældende dyr, som barnet kan lege med.
-
Sæt ord på ting og undertekster på jeres handlinger.
-
Udvid barnets små 2-3 ords sætninger, fx /mig bil/ besvares fx med /ja, du har en fin blå bil. Din bil kører hurtigt. Min bil er rød. Skal bilerne køre over til bamsen?/.
-
Brug sange, remser og bevægelseslege. Det støtter sprogtilegnelsen.
- Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser.
HVAD KAN MAN GØRE VED UDTALEVANSKELIGHEDER?
-
Man må ikke rette barnet i dets daglige tale. Derimod skal man med det samme korrekt gentage det forkert udtalte ord (f.eks. barnet ser en ko og siger: /se, der er en to/. Forælderen svarer /ja, det er rigtigt, der er en ko/.)
-
I øvelsessituationen må der gerne sættes ord på, hvad tungen, læberne m.v. skal være opmærksomme på.
-
Øv gerne foran et spejl.
-
Lyttelege (lydskelne-øvelser) kan varmt anbefales for at skærpe barnets fonologiske opmærksomhed. Tal gerne med barnets tale-/hørekonsulent om, hvilke minimalpar der vil være mest egnede ti lytte-træning.
-
Man bør ikke lægge pres på barnet. For at opnå gode resultater, skal der skabes en harmonisk og lystbetonet øvelsessituation.
-
Vær en god talemodel (tal langsomt, tydeligt og i enkle sætninger)!
Materiale udarbejdet af mig:
|
Oscars tunge driller
Forfatter og illustrationer: Dagmar Maria Gras (nu Thomsen) Udgivet ved Gonge Danmark i 2004 ISBN: 87-91071-12-7 Komplet sprogprogram med fokus på mundmotorik, artikulationstræning og fonetisk opmærksomhed. Pakken indeholder udførlig vejledning om de hyppigste udtalevanskeligheder, billedbog og terningspil med 90 kort samt praktiske materialer. Dette unikke sprogprogram henvender sig særligt til børn der læsper, børn der har svært ved at udtale /k/-lyden og børn der har svært ved konsonantforbindelsen /sk/. Materialet giver forældre og pædagoger en let indføring i, hvordan de selv kan hjælpe børn af med deres talevanskeligheder. Sprogprogrammet kan købes hos Gonge Danmark på www.gonge.dk. |
Leg med snor og ord
Forfatter og illustrationer: Dagmar Maria Thomsen Udgivet ved Olivia i 2006 ISBN 13: 978-87-567-8133-6 ISBN 10: 87-567-8133-4 Vi kender alle sammen snorelege fra vores barndom, som en populær og tilgængelig fritidsbeskæftigelse – og ikke kun børn bliver fascineret af legen med snoren. Bogen tilbyder en sjov og motiverende vejledning til et dragende og underholdende univers i selskab med en snor og megen fantasi. Mens der trylles med snoren udvikles barnets finmotorik og samtidig trænes øje-/håndkoordinationen, samarbejdsevner, kreativitet og koncentration. Sprog og motorik hænger uløseligt sammen. Vidste du, at snorelege er et effektivt middel til at fremme børns sproglige udvikling? Sproglige vanskeligheder ledsages ofte af dårlig finmotorik og omvendt. Når man laver finmotoriske øvelser forbedres sproget. Snorelege er helt ideelle til formålet, da finmotorikken stimuleres og udfordres og så endda på en sjov og fængslende måde. Gennem en kombination af den finmotoriske træning og leg med ord i form af rim og remser trykkes samtidigt på alle de rigtige ”knapper” til hurtigt og effektivt at forbedre og udvikle børns sprog og finmotorik. Hver snorefigur i bogen har derfor tilknyttet sin egen morsomme rim og remseleg. Denne bog er lige noget for forældre, pædagoger og andre fagfolk, der vil lære børn nogle sjove og fantasifulde snorefigurer fra hele verden, og samtidig vil støtte børn i deres sproglige udvikling. Eller for dig, der bare elsker at lege med snoren. Enkle forklaringer og illustrative billeder gør det nemt at lære figurerne for både børn og voksne. Bogen kan købes hos stort set enhver boghandler. |
|
Hvordan kan det være?
Tekst og illustrationer: Dagmar Maria Thomsen Redigering af tegn-til-tale-gloser: Hanna Orlof Udgivet ved Materialecentret i 2007 ISBN 978-87-91274-66-4 Fido er en sej og stærk kænguruhund, som har tusinde spørgsmål om den første kærlighed. Teksten suppleres af “tegn-til-tale” billeder, som er en støttende kommunikationsform, der kan bidrage til børns sproglige udvikling. |
|
|
Røveren Ranunkel
af Dagmar Maria Thomsen Udgivet ved Gonge Danmark i 2007 ISBN: 87-91071-56-9 Taleundervisning behøver ikke være kedelig. Røveren Ranunkel er et motiverende, sjovt og underholdende brætspil for børn, som har brug for at træne eller stifte bekendtskab med R-lyden. Hvem vil ikke være politibetjent for en dag? Røveren Ranunkels røversæk er blevet fundet og politiet undersøger udbyttet i sækken. Hvad har Ranunkel røvet? Spillet er fuld af overraskelser. Politiet finder nemlig hele tiden nye spor og modtager hemmelige beskeder. Man skal holde øjne og ører åbne. Hvis man er god til at sige R-ord (og dermed kan konfiskere udbyttet) og samtidig er i god fysisk form, er der stor chance for, at man kan fange Røveren Ranunkel i Røverskoven. Pakken indeholder udover det underholdende spil Røveren Ranunkel, en udførlig vejledning til tale-/hørelærere, lærere, pædagoger og forældre om indlæring af R-lyden samt talrige ideer til spil med blandt andet lytteøvelser og træning af lyden på forskellige sprogniveauer. Henvender sig til børn fra 4½ år og opefter. |
Den lille flodhest
Tekst og ide: Dagmar Maria Thomsen Illustrationer: Hanna Orlof Udkommet ved Gonge Danmark i 2007 ISBN: 87-91071-57-7 Av. Den lille flodhest har igen ondt i ørene og i halsen. Følg den lille flodhest på vej til øre-næse-halslægen, operationsstuen og talepædagogen. Billedbogen forbereder børn på blandt andet at få lagt dræn og formindsker deres angst om indgrebet. En god hørelse er en forudsætning for en normal sprogudvikling. Den søde historie, som navnlig henvender sig til “ørebørn”, motiverer børn til at lave sjove læbe-, kæbe, gane- samt vejrtrækningsøvelser sammen med den lille flodhest. Artikulationsøvelser, der er vigtige for behandling af snøvl, er pakket ind i historien på en morsom og underholdende måde. Med bogen følger en næseballon. Henvender sig til børn fra 3 år og opefter. |
|
Mumle
Tekst og ide: Dagmar Maria Thomsen Illustrationer: Hanna Orlof Udkommet ved Gonge Danmark i 2007 ISBN: 87-91071-58-5 ”Hvad hedder du?”, spørger muldvarpen. ”Mu-Mu-Mu….”, stammer Mumle. ”Hvorfor taler du så mærkeligt?”, spørger muldvarpen frækt og løber af sted. Dyrene i skoven har ikke tid til at lytte til Mumle, som er sur på sin stammen. Mumle er også sur på dyrene. Hvorfor lader de ham ikke tale færdig? Ikke engang smagen af den saftigste klokkeblomst ville kunne gøre ham glad. Mumle er ked af det – indtil han en dag møder en ko, som også stammer. Mumle er en elskelig og ideel identifikationsfigur for småbørn, der stammer. Denne indlevelsesrige historie medvirker til at opbygge selvtilliden hos stammebørn. Samtidig giver bogen børnene lyst (redskaber) til at arbejde med sproget gennem leg, rytmik, musik samt rim og remser. Henvender sig til børn fra 3 år og opefter. |
|
Hvad sagde du?
Tekst: Stefan Boonen Illustrationer: Pauline Oud Oversættelse: Dagmar Maria Thomsen Udkommet ved Turbine Forlaget i 2008 ISBN: 978-87-92389-00-8 Karla har problemer med at udtale visse lyde. Derfor går hun til tale-/hørelærer. De laver øvelser sammen. Karla skal sige ord med svære lyde. Hun er meget dygtig, når hun er sammen med tale-/hørelæreren, med derhjemme eller på skolen er det ikke så nemt med ordene. Hun kan ikke lide at sige noget foran hele klassen. Men en dag skal alle børn fortælle om deres yndlingsdyr. En munter billedbog om små bogstaver og store udfordringer. Bogen indeholder også gode råd og praktiske informationer til forældre og lærere, som vil hjælpe børn med at få en bedre udtale. Bogen henvender sig til børn i alderen 4-7 år. |
|
Teselskabet
Tekst: Dagmar Maria Thomsen Illustrationer: Kamila Slocinska Udkommet ved gopubli.sh i 2011 ISBN: 978-87-994661-0-8 Eventyr for børn og romantiske sjæle For en ægte prins er det ikke svært at finde sig en prinsesse, men hvordan i al verden finder man den rigtige? Kongehuset har en hemmelig plan og vil invitere alverdens prinsesser til et teselskab. Hvem finder vej til prinsens hjerte? Anmeldelser: “Til hyggelæsning og sprogstimulering. … Historien udstråler af fortælleglæde og udfordrer målgruppen sprogligt … Historien er sød og fuld af fortælle- og ordglæde. Kan bruges til at lege med og smage på ord. …” (Lektørudtalelse, DBC, Marion Tirsgaard, maj 2012) Kan købes via http://gopubli.sh/ |
|
Snorelege
Tekst og billeder: Dagmar Maria Thomsen Udkommet ved gopubli.sh i 2014 ISBN: 978-87-93168-85-5 SNORELEGE er bare sjove at lave alene eller i par. I denne bog findes mange udfordrende snorefigurer, som måske er nye for dig. Selvom snorelegene er ret gamle, er det stadigvæk meget fascinerende at se, hvordan en original og sjov figur kan dannes ved hjælp af en enkel snor. Snorefigurerne er nemme at lære, takket være de mange trin for trin- forklaringer. Den eneste ulempe er, at man bliver lidt afhængig og vil mere. Kribler det allerede i dine fingre? Er du mon blevet ”smittet”? Du kan bare gå i gang. Find en snor og om få øjeblikke kan du se dit første kunststykke. God fornøjelse. Kan købes hos boghandleren, hos Gonge.dk eller via http://gopubli.sh/ |
|
Mon ikke det er honning?
Tekst: Dagmar Maria Thomsen Illustrationer: Hanna Orlof Udkommet ved gopubli.sh i 2014 ISBN: 978-87-93168-88-6 ”Hvad er det bedste, der findes?”, spørger Bruno Bjørn. Bruno Bjørn spørger alle sine venner og bliver helt fortvivlet, når alle svarer forskelligt. En sød lille historie om venskab, som kan læses fra 2½ års alderen. Bogen er bygget op omkring enkle sætninger med mange gentagelser, således at den hjælper børn, der især har svært ved sætningsopbygningen. Dette motiverer børnene til at ”læse” med. Derudover deltager børnene aktivt under oplæsningen ved at identificere og udvælge de genstande, der nævnes i historien. Gennem billedbogen forbedres barnets auditive opmærksomhed og reaktionsevne. Desuden trænes sprogforståelse, koncentration og intermodalitet, som også kaldes for sensorisk integration (evnen til at kombinere flere sanser) og som er en grundlæggende forudsætning for alle indlæringsprocesser. Kan købes hos boghandleren, hos Gonge.dk eller via http://gopubli.sh/ |
|
De drilske dyr
Tekst: Dagmar Maria Thomsen Illustrationer: Hanna Orlof Udkommet ved Gonge Danmark i 2014 ISBN: 87-91071-65-8 De drilske dyr (2 til 18 spillere fra 4 år og opefter) er et perfekt lydlotto-spil, der træner barnets fonologiske bevidsthed, dvs. opmærksomheden omkring sproglyde, som er vigtig for læse-/staveindlæringen. Logopæden udvælger de “rigtige” spilleplader samt kort til hvert barn og kan dermed styre, hvilke lyde og hvilken diskrimineringsproces, der skal arbejdes med. Spillet har en stor variationsmulighed både vedrørende sværhedsgrad og deltagerantal, idet 18 børn parvis kan øve en proces. Spillet er således fleksibelt, giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering og kan blandt andet anvendes som en hurtig bonusopgave. Spillet er ideelt for børn med fonologisk differenceringssvaghed, herunder børn der har svært ved at høre forskellen mellem DR, TR, GR og KR, men kan også bruges til børn med udtalevanskeligheder. Spillet kan med fordel anvendes som et led i P.O.P.T. (udviklet af Annette Fox-Boyer) og er i alle 3 faser en perfekt mulighed for at træne paradigmatiske simplificeringsprocesser (fronting/backing, stopping/frikering, aspirering/deaspirering, nasalisering/denasalisering, glidning- h-sering, r-slettelse) og kan være med til at afhjælpe fysiologiske og idiosynkratiske processer. Hvad er der sket med dyrene? Er alle gået fra forstanden eller kun det forrykte får? Drikker dragen for meget druesaft? Mon grisen er gravid? Er vandmanden blevet vanvittig? Er musen månesyg eller bare mærkelig? Dinosauren, giraffen, ræven, jaguaren, næsehornet og den besynderlige bjørn har også underlige spisevaner. Man kan enten være dyrepasser og fodre blandt andre DE DRILSKE DYR, der kun æder ting, hvori deres egne lyde indgår, eller selv være en tosset tiger, en spøjs søløve, en komisk kamel, en pudsig pingvin eller en krukket dille. Hvis man er god til at høre forlyden i ordene, og dermed kan finde ud af, hvilket dyr der spiser/elsker/ejer hvad, har man stor chance for at vinde spillet. Ud over spillet indeholder pakken en vejledning om vigtigheden ved træning af den auditive opmærksomhed samt variationsrige ideer til lyd- og lyttelege med forskellige sværhedsgrader fra 3-års alderen. Kan købes hos Gonge Danmark. |